Praktiske oplysninger og tidsbestilling
Copyright © 1997-2008 Bille Ruwald
Please respect the work I put into this.
Hvad fejler min hund?
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Sygdomme der begynder med bogstav T.
Taksforgiftning. Indeholder to former for ”gifte”. En kemiske gifte kaldet taxinalkaloider og en irriterende olie. Straks efter indtagelsen opstår der opkastninger, vejrtrækningsproblemer, svaghed og kredsløbsproblemer. I svære tilfælde død. Behandlingen er symtomatisk.
Talgknuder. Hudfarvede eller mørke, oftest ikke ømme, ikke væskende, men med indhold, hævelser overalt på kroppen. Sjældent på lemmerne. Relativt sjældent på hovedet. Fjernes kun hvis de er til gene for hund eller fører. Der lægges et snit midt i knuden og indholdet trykkes ud. Penicillinbehandling. Evt. fjernes hele fedtkirtlen i lokalbedøvelse. Større talgkirtler fjernes totalt under helbedøvelse og efterfølgende syning af huden.
Tandbørstning. Føler du for det, er det ikke forkert at børste tænder på din hund. Både du, og især hunden, skal dog vænne sig til det. Det kan give sved på panden! Tandbørstning fremmer mundhygiejnen og er en god ide, især ved hunde, der har problemer med mundhulen for eksempel mundbetændelse, tandkødsbetændelse eller dårlig lugt fra munden.
Tandfistel. Opbrud af betændelse lige under øjet. Skyldes opbrud fra en byld, der har sit sæde på rodspidsen af rovtanden (hedder P4). Der kan også komme en tandfistel i underkæben. Her er det ligeledes opbrud fra en byld på rodspidsen af rovtanden (hedder M1). I begge tilfælde skal tanden ud. Den trækkes ud i helnarkose og der skylles ud med Hibitane® eller en 3 % brintoverilte opløsning. Efterfølgende gives en penicillinbehandling i 14 dage.
Tandfyldning. Brækkede tænder kan få en fyldning med eller uden rodbehandling. Behandlingen overlades til specialist. Dog skal det bemærkes, at der for at få fyldningen til at kunne holde til det til tider enorme tryk en hund udsætter sine tænder for anbefales en fyldning med en såkaldt rosenunderskæring. En rosen underskæring er forklaret i DEL 1 under tænder.
Tandkødsbetændelse. Rødme af mundslimhinden. Ses især omkring tandhalsen, hvor tandkødet fremtræder mørkere og bløder ved berøring. Ofte kombineret med tandsten. Sørg for at få evt. tandsten fjernet og behandl så som beskrevet under mundbetændelse. Overvej foderskifte. Overvej dagligt at give en portion surmælksprodukter for at ændre mundfloraen. Dette tager også en evt. dårlig lugt fra munden. Overvej regelmæssig tandbørstning. Inddrypning af Kloramfenicol® øjendråber 0,5 % har vist at have en god effekt. Inddryp/indhæld et par gange dagligt i 8 dage. Stomorgyl® forte tabletter kan anvendes i svære tilfælde. Dosis 4 tabletter dagligt i 14 dage.
Tandsten. Gul til brunlig belægning på tænderne. Ses især på de bagerste tænder og især på ydersiden af tænderne. Tandsten er som regel temmelig hårde. I følgeskab med tandsten ses ofte dårlig lugt fra munden og tandkødsbetændelse. Ved alvorlige angreb af tandsten med betændelse løsnes tænderne og falder ud. Fjern tandsten med en hård genstand. Giv efterfølgende en penicillinbehandling (se under mundbetændelse).
Tarmbetændelse. Tarmkatar. Betændelse i tarmens slimhinde. Viser sig ved diarre, nedsat ædelyst og evt. feber. Diareen kan være blodtilblandet (kaldes hæmorrhagisk). Virker hunden rimelig frisk forsøg med faste i 1 døgn, næste døgn surmælksprodukter og de følgende 6 til 8 dage skånekost. Skånekost er blødt foder, helst “kogt og lyst”. Giv sparsomt vand at drikke og giv det afkogt. Endnu bedre er Revolyt® pulver opløst i kogt vand. Virker hunden syg giv væsketerapi (se dette) og en sulfabehandling (se dette). Årsagen til tarmbetændelse kan være mangfoldige. Oftest skyldes det enten en infektion (virus, bakterier eller parasitter), en forgiftning eller et fremmedlegeme.
TBE. En virus sygdom der fortrinsvis overføres med skovflåten Ixodes ricinus. Ofte dødelig forløbende virus infektion med et såkaldt flavovirus. Giver encephalitis (hjernebetændelse) med feber, ataxi, ukoordinerede bevægelser, nedsat reklekser m.m.
Tidlig hvalpedød/Fading puppy syndrom. Skyldes en herpes virus infektion af tæven. Smitter hvalpene under passagen i fødselsvejen. Tæven er smittet af en hanhund under kønsakten. Hvalpene ligger umiddelbart efter fødslen og giver karakteristiske klagelyde fra sig. Det lyder ikke som rigtig hvalpepiben. I løbet af de første døgn efter fødslen dør hovedparten eller alle hvalpene. Sutterefleksen er nedsat. De dehydreres og bliver kolde. Behandling i DK er næsten håbløs. I udlandet findes medicin, som kan gives til inficerede tæver ca. otte til fjorten dage før fødslen. Ligeledes findes i udlandet medicin, der kan gives til hvalpene umiddelbart efter fødslen. Medicinen er de såkaldte paraimmuninducere. Af præparater kan for eksempel inj. Dupharmun® og inj. Baypamun® nævnes. Dosis er en ampul til tæven og en ampul til hver af hvalpene. Fødsel ved hjælp af kejsersnit kan redde hvalpene fra at blive smittede. Se også under herpes virus.
Tilbageholdt efterbyrd. Vedvarende flåd efter fødslen. Hvalpene er urolige (dårlig mælk). Evt. feber. Tæven slikker sig mere end normalt. Senere forstyrret almenbefindende. Under fødslen bemærkede man evt. at en efterbyrd (fosterhinde m.m.) ikke kom med ud. Giv Inj. Methergin® 2,o ml og en penicillinbehandling (se dette). Efterfølgende gives tabl. Methergin® 0,125 mg 1 tablet tre gange dagligt i 8 dage (standarddosis til tæve på 30 til 45 kg). Hvis mælken er for dårlig og hvalpene begynder at pibe eller dø, så tag dem væk fra moderen og find en amme eller flask dem op med hvalpemælkeerstatning (Welpi®). Dårlig mælk fra tæven hedder toksino-galakti og skyldes affaldsstoffer fra livmoderen, som udskilles i mælken.
Tonsilitis. Betyder betændelse i mandlerne. Hunden savler. Har evt. spisevægring. Ved palpation (gennemføling) af halsen bag kæben føles på hver side en øm hævelse. Varm mad evt. varm suppe samt penicillinbehandling. Evt. operativ fjernelse af mandlerne.
Toxocara canis og Toxascaris leonina. Spolorm hos hund. Den først nævnte findes kun hos hunden, mens den sidst nævnte både findes hos hund og kat. Behandles med alle gængse ormemidler. Se under orm. Symptomerne er afmagring, diarre, der evt. kan være blodig, dårlig kondition, dehydrering (væskeunderbalance i kroppen), anæmi (blodmangel) og evt. eksem.
Toxoplasmose. Toxoplasma gondii. Ca. 40 % af alle hunde er smittede, men har ingen symptomer. Der ses geografiske variationer. Toxoplasma er en blodparasit, hvis hovedvært er katte. Alle andre varmblodede dyr og mennesker er mellemværter. Smitten kan opstå ved at man spiser inficeret (smittet) kød for eksempel hare, eller ved at hunden indtager foder eller drikkevand, som er forurenet med katte afføring. I hunden udvikles de såkaldte cystozoiter, der er et udviklingstrin i parasittens livscyklus. De sætter sig i hundens muskulatur. Der ses kun ukarakteristiske symptomer på denne sygdom, og kun hvis hunden bliver syg af en anden årsag, og derved får en nedsat modstandskraft. Symptomerne kan være nedsat ædelyst, feber, tør hoste og evt. nervøse forstyrrelser. Der er ingen generel behandling, kun symptomatisk (behandling af de symptomer der optræder).
Tracheostomi. Se nødtracheostomi.
Trafikulykker.
1. BEVAR ROEN. FÅ KLARHED OVER SITUATIONEN
2. UNDGÅ YDERLIGERE SKADER/ULYKKER
3. TILKALD HJÆLP /FÅ ANDRE TIL AT TILKALDE HJÆLP (DREJ 112)
4. NÆRM DIG HUNDEN FORSIGTIGT, BESTEMT, ROLIGT OG TALENDE I EN JÆVN STRØM
5. YD FØRSTEHJÆLP. FRIE LUFTVEJE, BLODSTANDSNING, SHOCK BEHANDLING. TILDÆK HUNDEN. HÆV EVT. BAGPARTEN
6. ER HUNDEN STABIL, FÅ DEN TRANSPORTERET HEN, HVOR DEN KAN BLIVE FÆRDIGBEHANDLET ELLER INDLAGT OG BEHANDLET
Henvisninger: Beroligelse/bedøvelse af hund, blodstandsning, blødninger (indre og ydre), penicillinbehandling, shock, væsketerapi. Nødtracheostomi.
Transportsyge/køresyge/søsyge. Savlen, uro, ophidselse og brækninger under en eller anden form for transport.
Symptomerne optræder i forskellig grad og ikke nødvendigvis alle forekommer. Er ofte et spørgsmål om tilvænning. Svære tilfælde behandles med antihistamin (se dette). Behandlingen bør iværksættes 1 til 2 timer før transporten indledes.
Trauma. Betyder voldelig overlast og bruges når der medicinsk vil udtrykkes, at dyret har lidt voldelig overlast.
Trichuris. Piskeorm. En rundorm i hundens tyktarm. Se under piskeorm.
Trombe. Se under blodprop.
Tungmetaler/forgiftning. Blyforgiftning ses ved for eksempel indtagelse af blymaling (mønje) eller blygenstande som for eksempel fiskelodder, gardin lodder og lignende. Husk fiskelodder godt kan lugte godt af fisk og derfor have en særlig interesse for hunden. Symptomerne er egentlig lidt uspecifikke: Brækninger og diarre, uro og kramper. Behandl med Natrium-EDTA eller Calcium-EDTA. Se EDTA behandling.
Tumor. Se kræft.
Tyktarmskatar. Betændelse i tyktarmens slimhinde. Se colitis.
.